Hov! Brøndby ligger nummer 1 ...

Spas: DBU har gættet resultatet af kampen mellem AaB og Brøndby i næste runde af Superligaen og placeret Brøndby i toppen af Superligaen

Sådan så stillingen ud på DBU's hjemmeside, da ekstrabladet.dk tog et screendump.
Sådan så stillingen ud på DBU's hjemmeside, da ekstrabladet.dk tog et screendump.

Ikke siden 16. maj 2009 har Brøndby ligget nummer et i Superligaen. Altså, med mindre man tjekker stillingen på DBU's hjemmeside, for da ser det unægteligt ud som om, Vestegnsklubben igen ligger nummer et. Selvom klubben endnu ikke har været i kamp i denne sæson.

Brøndby står nemlig opført til at have vundet 3-0 på udebane over AaB - i næste uges kamp ...

Og det er i skrivende stund nok til at ligge nummer et i Superligaen.

Vi har forsøgt at ringe til DBU's kontor i Fodboldens Hus i Brøndby for at få oplyst målscorere m.m. i kampen, men DBU's kontor i Fodboldens Hus i Brøndby svarer ikke.

Indtil DBU møder igen på mandag eller en webmaster kommer til tasterne og får rettet fejlen (eller har nogle Brøndby-fans mon været i stand til at hacke sig ind på DBU's systemer?) kan Brøndby-tilskuerne da nyde synet, mens nogle AaB-tilskuere nok vil være lidt småmugne over målscoren på 1-4 efter 1-1-kampen mod AGF fredag aften.

Opdatering! Kl. 17.45 har DBU fjernet resultatet 0-3 i både kampoversigt og stilling, men Brøndby fik da lidt tid i spidsen for Superligaen ...

1 af 2 Det ser unægteligt ud som om, Brøndby har vundet 3-0 ude over AaB i næste uge ...
2 af 2 Sådan så stillingen ud på DBU's hjemmeside, da ekstrabladet.dk tog et screendump.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen