Knæskadet Krohn-Dehli nærmer sig comeback

Der er et lille håb om, at Michael Krohn-Dehli kan være med for Brøndby på søndag mod AC Horsens

Krohn-Dehli nærmer sig en klarmelding (Foto: Lars Poulsen)
Krohn-Dehli nærmer sig en klarmelding (Foto: Lars Poulsen)

Det er fortsat et åbent spørgsmål, hvornår Michael Krohn-Dehli kan vende tilbage til kamp for Brøndby, efter at klubbens midtbaneprofil onsdag var i Holland for at få sit knæ tilset af en specialist.

Der er dog et håb om, at Krohn-Dehli kan være med, når Brøndby på søndag skal på besøg hos AC Horsens.

Se også: Brøndby manglede ’Danmarks bedste wings’

- Konklusionen derfra er den samme, som vi er kommet frem til herhjemme. Det vil altså sige, at Krohn har en irritation i en muskel bag det ene knæ, men at der ikke er yderligere problemer, siger Brøndbys læge Eilif Larsen til klubbens hjemmeside.

- Nu ser vi, hvordan knæet reagerer på træningen i dag og lørdag, før vi kan vurdere, om han muligvis kan blive spilleklar allerede søndag.

Se også: Krohn-Dehli tjekkes i Holland

Landsholdsspilleren har ikke været med i holdets to seneste kampe i Superligaen mod HB Køge og FC København.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere