Thygesen: Jeg smed mig ikke!

Brøndbys Mikkel Thygesen mener, at det dømte straffespark i 1-0-sejren over OB var helt korrekt

Mikkel Thygesen afviser, at han filmede sig til straffesparket. (Foto: Lars Krabbe)
Mikkel Thygesen afviser, at han filmede sig til straffesparket. (Foto: Lars Krabbe)

Mikkel Thygesen afviser al tale om skuespil, da han faldt i straffesparksfeltet og banede vejen til Brøndbys 1-0-sejr over OB i Superligaen.

Bernard Mendy prøvede at pille bolden fra Brøndbys midtbaneprofil, som endte i græsset.

- Jeg prøver at trække ind foran ham, og så er der lidt tumult, og så river han mig ned.

Se også: Fortørnet Mendy: Der var ikke straffe

- Jeg smider mig overhovedet ikke, fastslår Mikkel Thygesen om den omdiskuterede situation, som blev udnyttet af Michael Krohn-Dehli til at bringe Brøndby foran efter en halv time.

Kampens dommer havde i første omgang ikke set noget straffespark, men det havde linjedommeren. Det skabte stor forvirring blandt OB's spillere.

- Jeg kigger på dommeren, da han falder, og han gør tegn til, at der ikke er straffespark, siger Anders Møller Christensen.

- Så jeg er overrasket over, at han dømmer det, men det er, fordi linjedommeren har set et eller andet. Jeg kan kun se, at der er kamp om bolden, siger OB-anføreren.

Se også: Rasende OB'ere tabte i Brøndby

Anders Møller Christensen mener dog, at de fynske gæster fik rejst sig nogenlunde bagefter.

- Når man bliver fejldømt, bliver man påvirket. Men vi blev ved med at køre på og skabe chancer, mener Anders Møller Christensen.

OB indtager Superligaens niendeplads og har blot fået et enkelt point i forårets fem første spillerunder.

1 af 2 Her er situationen, alle talte om i Brøndby søndag aften. (Foto: Lars Poulsen)
2 af 2 Mikkel Thygesen afviser, at han filmede sig til straffesparket. (Foto: Lars Krabbe)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere