Brøndby mangler tre mio. til lønnen

Klubbens økonomichef frygter, at der ikke er penge til de ansattes næste månedsløn

Dennis Rommedahl og Co.'s martsløn er kommet i fare. (Foto: Lars Poulsen)
Dennis Rommedahl og Co.'s martsløn er kommet i fare. (Foto: Lars Poulsen)

Brøndbys økonomiske tilstand er kritisk.

Ekstra Bladet kan i dag løfte sløret for, at klubben fra den københavnske Vestegn slås med økonomiske problemer, der ifølge en intern kilde i klubben kan vise sig at blive så alvorlige, at februar-lønnen kan komme i fare.

Se også: FCK snupper Brøndby-sponsor

Rygtet om likviditetsproblemer i Brøndby tog for alvor fart i går, og spiren til historien blev ifølge Ekstra Bladets oplysninger sået i Brøndbys egne rækker.

Klubbens økonomichef, Jesper Jørgensen, skulle torsdag over for ansatte have slået alarm og fortalt, at klubben var i pengenød.

Se også: Øget åbenhed i Brøndby glæder kritiker

Der skulle, ifølge økonomichefen, således aktuelt mangle i omegnen af tre mio. kr. for at man kan betale lønninger til spillere og administrativt personale ved udgangen af februar.

Ifølge kilder i Brøndby skulle økonomichefen have smurt noget tykt på for at få medarbejderne til at løbe endnu stærkere, men ikke desto mindre er det et faktum, at Brøndby har sendt en stribe rykkere ud til sponsorer, så klubben kan få inddrevet sine tilgodehavender. Desuden skulle medarbejderne angiveligt være blevet bedt om at ikke at foretage betalinger til leverandører i den kommende tid. Simpelthen for at sikre likviditeten.

Store underskud
Et gigantisk millionunderskud på 34,9 mio. kr. i 2010 og et forventet underskud i 2011 i samme størrelsesorden viser, at fodboldforretningen Brøndby er spændt hårdt for. Og klubben har tilsyneladende store problemer med at få den daglige drift til at løbe rundt, så medarbejderne er gået i krig med meget aktivt at inddrive penge hos sponsorerne.

Se også: Brøndby Support får plads i bestyrelse

– Jeg er blevet rykket for betaling af et sponsorat. Det er ganske usædvanlig praksis, fordi det er noget, der plejer at køre helt normalt med betalingerne, siger en sponsor, der gerne vil være anonym, til Ekstra Bladet.

Læs meget mere om problemerne i Brøndby i lørdagens udgave af Ekstra Bladet...

0 kommentarer
Vis kommentarer