Brøndby-boss: Ingen skal frygte for deres løn

Jan Lockhart beroliger medarbejderne her til morgen i en forklaring på klubbens hjemmeside

Lockhart afviser Ekstra Bladets historie (Foto: Henning Hjorth)
Lockhart afviser Ekstra Bladets historie (Foto: Henning Hjorth)

Ekstra Bladet bringer i dag historien om, at Brøndby har problemer med likviditeten, og mangler tre millioner kroner for at kunne få udbetalt lønnen.

Klubbens økonomichef, Jesper Jørgensen, skulle torsdag over for ansatte have slået alarm og fortalt, at klubben var i pengenød. Det har fået klubben til at sende rykkere ud til sponsorer for at få inddrevet sin tilgodehavender.

Se også: Brøndby mangler tre mio. til lønnen

Dagens historie i Ekstra Bladet har fået Brøndbys administrende direktør, Jan Lockhart til at ligge følgende forklaring på klubbens hjemmeside, Brondby.com.

- Lad mig med det samme slå fast, at rygtet om manglende lønudbetalinger intet har på sig. Vi har styr på vores likviditet nu og i fremtiden, og vores medarbejdere skal på ingen måde frygte for deres lønudbetalinger.

- Det der tilsyneladende er sket er, at en intern skrivelse omkring inddrivelse af tilgodehavender fra diverse samarbejdspartnere er blevet opsnappet og har skabt det vilde rygte, at vi mangler penge til at kunne udbetale løn.

Se også: Bjerregaard: Sludder!

- Jeg kan bekræfte, at vi har en del tilgodehavender hos leverandører og andre samarbejdspartnere, og at vi naturligvis - som alle andre virksomheder - har fokus på at inddrive disse beløb. Det er normal praksis i enhver virksomhed.

- Men at lønudbetalingerne skulle være i fare, kan jeg blankt afvise. Vi iværksatte som bekendt i det sene efterår 2011 en større sparerunde, hvor det i betydelig grad er lykkedes os at nedbringe udgifterne, så vi har hånd i hanke med økonomien.

0 kommentarer
Vis kommentarer