Bjerregaard: Sludder!

Brøndbys bestyrelsesformand afviser økonomiske vanskeligheder

Der er styr på økonomine, fastslår Per Bjerregaard (Foto: Jens Dresling)
Der er styr på økonomine, fastslår Per Bjerregaard (Foto: Jens Dresling)

– Det er det rene sludder.

Per Bjerregaard var klar i mælet, da Ekstra Bladet i aftes talte med bestyrelsesformanden. Han afviste på det bestemteste, at klubben skulle være i likviditetsmæssige problemer.

– Det er et stykke tid siden, at likviditeten har været lige så god, som den er nu. Vi har ikke problemer med likviditeten og får det ikke i 2012 overhovedet.

Se også: Brøndby mangler tre mio. til lønnen

– Jeg synes, at det er synd, at en medarbejder (økonomichef Jesper Jørgensen, red.) skal hænges ud i Ekstra Bladet på grund af det, fastslår Per Bjerregaard og siger, at Jesper Jørgensens ord skulle være afsendt med et glimt i øjet. Underforstået: Han mente det ikke så bogstaveligt.

– Der mangler ikke penge i Brøndby. Denne klub, der snart fylder 50 år, har altid betalt sine ansatte deres lønninger, og sådan bliver det også i fremtiden, siger Per Bjerregaard.

Formanden er med på Brøndbys træningslejr i Tyrkiet og kaldte i går spillertruppen sammen for med egne ord at fortælle dem, at der slet ikke var noget om Ekstra Bladets historie.

Læs mere i dagens avis, hvor direktør Jan Lockhart også afviser likiditetsproblemer.

0 kommentarer
Vis kommentarer