Brøndby tabte til AB

Superligamandskabet tabte træningskamp på hjemmebane mod 1. divisionsholdet fra AB

Jan Kristiansen var på banen for Brøndby i dagens træningskamp. (Arkivfoto: Lars Poulsen)
Jan Kristiansen var på banen for Brøndby i dagens træningskamp. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

Brøndby tabte dagens træningskamp på hjemmebane mod AB med 0-1 på et mål scoret af Casper Offenberg efter et lille kvarters spil i en kamp, hvor Superligamandskabet stillede med flere reserver. Men også AB stillede med flere nye og reserver i form af bl.a. tre indskiftede U19-spillere.

- Ligesom i kampen i går (5-0 over Brønshøj, red.) så starter vi lidt sløvt. Vi sidder ikke tæt nok i vores markeringer, og vi giver AB for meget tid med bolden. De har nogle gode tekniske spillere, så der skulle vi have været skarpere. Generelt laver vi en del tekniske fejl i første halvleg, som vi skal have rettet op på. Vi spiller lidt for langsomt, og den sidste aflevering mangler præcision.

Læs også:

Se også: Brøndby-boss: 2011 vores bedste år nogesinde

- I anden halvleg synes jeg vi spiller bedre, lidt fære tekniske fejl, og vi begynder at spille hurtigere. Men igen er vi ikke helt gode nok på den sidste tredjedel af banen. Nu glæder jeg mig til at komme til Tyrkiet, og træne under bedre forhold så vi bliver mere effektive foran mål, og kan øve opspil på den sidste tredjedel af banen, siger Auri Skarbalius til Brøndbys hjemmeside.

Sejre til AGF og Silkeborg
Brøndbys startopstilling ifølge brondby.com: Falkesgaard - Nilsson, Dumic, René Joensen (U19), Frederiksen - Larsen, Ajilore, Kristiansen, Gehrt - Makienok, McGrath

AB's startopstilling ifølge ab-fodbold.dk: Waltorp Sørensen - Hansen, Juel-Nielsen, Andersen, Farver - Lykke (anf.), Lerager, Weibel, Asanovski - Gytkjær, Offenberg

I andre træningskampe spillede HB Køge 1-1 med Vointa Sibiu fra Rumænien, Silkeborg vandt 5-0 over Viborg (to mål af både Henrik Tømrer Pedersen og Christian Holst, samt et enkelt af Kasper Risgård), og AGF besejrede FC Hjørring med 2-0 på mål af Stephan Petersen og Aron Johannsson.

0 kommentarer
Vis kommentarer