Brøndby har ikke kunnet finde en ny hovedsponsor i knap to år. Deadlinen er flere gange blevet skubbet længere ud i fremtiden. Men det skal snart være slut, lover Brøndby-direktør, Jan Lockhart.
Målet om at finde en ny sponsor inden nytår er dog allerede opgivet. Den kriseramte superligaklub har i stedet hyret et eksternt firma, som kan hjælpe med jagten på en sponsor til næste år.
Brøndby-boss: Ja, vi kan rykke nedImens kan Brøndby glæde sig over, at den afgående storsponsor Jesper Nielsen - også kaldet Kasi-Jesper - stadig er nødt til at sprøjte masser af millioner i klubkassen.
- Vi leder med lys og lygte efter en hovedsponsor og arbejder meget intenst på det. Både for vores egen og for Jespers skyld er det vigtigt.
- Men det er jo ikke noget, man bare finder. Det er en større strategisk indsats, der også kræver hjælp udefra, siger Jan Lockhart til B.T.
Brøndby har snart trænerkabalen på plads- Derfor har vi også hyret et eksternt firma, som hjælper os med at søge efter en hovedsponsor.
- De har været engageret de sidste par måneder, og de supplerer vores egen søgen. Så vi gør alt både af egen og ekstern hjælp for at få dette løst, forsikrer Jan Lockhart.
Aftalen med Kasi-Jesper betyder ifølge avisen, at rigmanden betaler tre millioner kroner om måneden indtil 2013, eller indtil Brøndby finder en ny hovedsponsor.
Brøndby-boss godkender Auris resultaterDerudover har AG København-ejeren forpligtet sig til at betale Brøndby endnu et millionbeløb i sommeren 2013, såfremt det ikke lykkes klubben at finde en ny hovedsponsor.
- Der er ikke noget på plads endnu, og jeg tør ikke komme med en deadline endnu. De potentielle sponsorer er også pressede på deres budgetter, og mange af dem er blevet det yderligere de sidste måneder.
- Det gælder jo generelt for alle virksomheder, siger Jan Lockhart.
Auri fortsætter som cheftræner i BrøndbyHan afviser, at Brøndby har for høje økonomiske forventninger til en ny sponsor.
- Man kan altid diskutere, om vi har for urealistiske forventninger, men det synes vi jo ikke selv, vi har, siger direktøren.