Brøndby skal have tyndet ud i truppen. Lyngby skal have fyldt op på tomme pladser.
Så det er slet ikke underligt, at flere kan tage turen fra Vestegnen til det nordlige København.
Tipsbladet.dk skriver, at Lyngby har udset sig Thomas Rasmussen som venstre back som erstatning for Brian Hamalainen, der er skiftet til belgiske Zulte Waregem.
- Som spiller vil man altid helst spille, og det gjorde jeg ikke i foråret. Jeg kunne godt være åben for andre ting, for jeg føler stadig, at jeg kan være med.
- Hvis jeg ikke er førstevalg, når turneringen starter kan jeg godt være åben for et skifte i løbet af sommeren, men i sidste ende har jeg ikke så meget at skulle have sagt, for jeg har kontrakt et halvt år endnu, og indtil videre går jeg ud fra, at Brøndby vil beholde mig, for jeg har intet andet fået at vide, siger Thomas Rasmussen til tipsbladet.dk.
34-årige Thomas Rasmussen har været i Brøndby siden sommeren 2005. Hans kontrakt udløber ved udgangen af året.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.