Ujah tabt for Brøndby - og FCK

Alt tyder på, at Lillestrøms ombejlede angriber er tabt for Brøndby, der længe var favorit til en handel. Nu ser det ud til, at Ujah havner i Mainz

Ujah vil hellere til tyske Mainz end FCK. (Foto: Espen Sjølingstad Hoen/VG)
Ujah vil hellere til tyske Mainz end FCK. (Foto: Espen Sjølingstad Hoen/VG)

Brøndby var længe favorit til at løbe med Lillestrøms guldfugl Anthony Ujah - men nu tyder alt på, at angriberen havner i tysk fodbold.

I weekenden stod Ujah over, da Lillestrøm spillede kamp, for i stedet at besøge Mainz og se forholdene i sin måske kommende hjemby.

Spilleren må officielt ikke forhandle med Mainz før de to klubber er enige om en salgspris, men angiveligt er Mainz klar til at overbyde Brøndby med adskillige millioner. Ifølge Aftenposten vil Mainz betale 2,5 millioner euro (godt 18 millioner kroner) plus en præstationsbonus på en halv million euro (3,7 millioner kroner). Det er langt højere end de 15 millioner kroner, Brøndby og en eventuel investor var klar til at betale før forrige weekend.

For prisen på Ujah, der ifølge angriberens søster var så godt som skiftet til Brøndby i sidste uge, røg betrageligt i vejret, da angriberen scorede fire mål i samme kamp. Han har nu scoret 13 mål i 12 kampe, og det har fået flere klubber på banen og altså tilsyneladende skubbet Brøndby væk.

Ifølge norske medier har FC København meldt sig ind i kapløbet med et bud, der er højere end Mainz'. Men spilleren menes at foretrække Mainz frem for København.

- Det er 27 grader hernee, og Anthony synes, at byen virker meget hyggelig, siger hans agent, Atta Aneke, til Aftenposten.no

Mainz-Manager Christian Heidel er klarere i mælet:

- Anthony har gjort det klart: Han vil uanset hvad til Mainz, ikke til København.

Mainz sluttede som nummer fem i Bundesligaen sidste sæson.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere