Det var hans anden kamp i år, hvor Anthony Ujah lavede fire mål, da han søndag aften på sin klub Lillestrøms hjemmebane Åråsen satte sig selv i totalt fokus og stjal mere end hele billedet i klubbens 4-2-sejr over Strømsgodset.
Ujah er på det seneste blevet sat i varm forbindelse med Brøndby IF, selvom Brøndbys direktør Jan Lockhart netop har afvist at betale 15 millioner kroner for nigerianeren.
Men Ujahs træner i Lillestrøm, den tidligere landsholds- og Unitedspiller Henning Berg, sagde efter søndagens opvisning, at spilleren vil blive solgt snart.
- Som målscorer var Ujah meget, meget god i dag. Han kommer til at blive solgt, men vi skal have gode penge for ham, udtalte Berg ifølge vg.no.
Lillestrøms sportsdirektør Torgeir Bjarmann understregede, at der aktuelt ikke er noget nyt i Ujah-sagen.
- Men vi oplever en generel interesse på forskellige niveauer. Den dag, Ujah er væk, vil vi være meget svækkede, mener sportsdirektøren.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.