Han bliver hverken købt på baggrund af en dvd eller et oppustet cv.
Brøndby har gjort hjemmearbejdet grundigt i forhold Anthony Ujah og har ifølge Ekstra Bladets oplysninger haft flere folk i Norge for at besigtige Lillestrøm-angriberen. Alle har efterfølgende vendt tommelfingeren op.
– Han er en ung lovende angriber, som er kommet langt i sin udvikling allerede, siger Lillestrøm-formand og direktør Per Mathisen til Ekstra Bladet.
Visse ligheder
Ujah har netop fået debut på det nigerianske OL-landshold, men det er en ivorianer, der er hans store idol: Didier Drogba. I Lillestrøm-miljøet bliver han da også kaldt ’Drogba’.
Selv om han ikke helt har Chelsea-angriberens imponerende fysik, er der visse ligheder. Han er bevægelig, har et godt antrit og en god førsteberøring. Ujah er kynisk i sine afslutninger og vinder luftduellerne mod større modstandere.
Angriberen var i vinterens transfervindue tæt på et 8 mio. kr.-skifte til Michael Laudrups Mallorca, men handlen blev i sidste øjeblik aflyst. Ifølge spanierne fordi Lillestrøm pressede prisen, mens nordmændene omvendt hævdede, at Mallorca ikke kunne stille den nødvendige bankgaranti.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.