Det tilfører Auri i Brøndby

Auri har aura: Se her, hvilke kompetencer den kommende assistenttræner bringer med til sin tidligere klub.

Auri Skarbalius har en masse med i bagagen efter succesfulde år i Herfølge og HB Køge. (Foto: Thorkild Amdi)
Auri Skarbalius har en masse med i bagagen efter succesfulde år i Herfølge og HB Køge. (Foto: Thorkild Amdi)

Han er netop rykket op i Superligaen med HB Køge, og i dag er det blevet officielt, at den tidligere kultspiller i Brøndby IF Auri Skarbalius vender tilbage til Vestegnen som assistenttæner til nytår.

Hvilke kompetencer bringer han med? Ekstra Bladet bringer her fire punkter med Auris aura:

1.
En stærk nummer to. Både Kent Nielsen og Henrik Jensen har som cheftrænere i Brøndby manglet en stærk nummer to. Det har derfor været et ønske i klubben at få opgraderet på trænerfronten, og det sker med Auri, der har bevist, at han er en yderst kompetent træner.

2.
Stor pondus. Da Auri i sin tid sagde farvel i Brøndby, talte han om den aura af vindermentalitet, der omgav klubben. Det er bl.a. den, han skal sørge for, vender tilbage. Litaueren er hårdtarbejdende og kommer med stor professionalisme og masser af pondus.

3.
Mulig cheftræner. Herfølge-sportschef Per Rud sagde for flere år siden, at Skarbalius var en toptræner i svøb. Han fik ret. Auri har vist meget lovende takter og vil blive fulgte nøje af beslutningstagerne i Brøndby. Det er en potentiel cheftræner med den nødvendige P-licens, de har hentet.

4.
Kender klubben. Brøndby er på mange områder en speciel klub, hvor det ikke altid kan være lige let at finde fodfæste som udefrakommende. Men Auri kender alt til det særlige ved klubben og er en meget afholdt person i Brøndby. Så han vil ikke få problemer med at falde til.

Læs også: EM-helts søn skal afløse Auri

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere