Agent bekræfter Brøndby-interesse

Brøndby har vist interesse for Lillestrøms nigerianske angrebsprofil Anthony Ujah. Det bekræfter spillerens agent.

Nærmer Ole Bjur sig sommerens anden forstærkning? (Foto: Lars Poulsen)
Nærmer Ole Bjur sig sommerens anden forstærkning? (Foto: Lars Poulsen)

Anthony Ujah er tidens hedeste angribernavn, når talen falder på kommende investeringer i Brøndby. Og spillerens agent bekræfter i dag, at holdet fra Vestegnen er i forhandlinger med Ujahs nuværende klub Lillestrøm

- De har indledt forhandlingerne, men er ikke kommet så langt, at vi er begyndt at diskutere kontrakt, fortæller spillerens agent, Atta Aneke, til Dagbladet.no.

Brøndbys interesse er nu altså bekræftet, og de danske bronzevindere kunne være en interessant klub for spilleren.

- Vi er villige til at høre, hvad de har at sige. Hvad de kan tilbyde ham og planerne for fremtiden. Det er altid interessant at høre, hvad andre klubber kan tilbyde, siger agenten.

I vinter var Michael Laudrup og Mallorca tætte på at sikre sig den nigerianske angriber, men nu ligner Brøndby den hotteste bejler til angriberen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere