Annonce:
Annonce:

Brøndby hentede sejr i Montenegro

Udekampen mod Buducnost fra Montenegro blev langt sværere end forventet, men Brøndby vandt 2-1

Michael Krohn-Dehli var tilbage på Brøndbys midtbane, og han gjorde det godt. (Foto: Jens Dresling)
Michael Krohn-Dehli var tilbage på Brøndbys midtbane, og han gjorde det godt. (Foto: Jens Dresling)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

Tålmodighed var nøgleordet i Brøndbys svære udekamp mod Buducnost fra Montenegro i Europa League-kvalifikationen.

Montenegrinerne lagde hårdt ud i første halvleg. Der blev tacklet igennem men Brøndby spillede bolden fornuftigt rundt.

Krohn-Dehli var tilbage på Brøndbys midtbane men selv om han fordelte boldene godt, havde Brøndby ikke mange målchancer. Jallow var meget alene i angrebet og det var for let for montenegrinerne at skærme ham af.

Billedet var det samme i starten af anden halvleg, og efter en time fik Ousman Jallow fri og Martin Bernburg kom ind. Svenske Farnerud kom også ind men i stedet for et frisk pust til Brøndby fik Buducnost et par meget farlige chancer.

Holdet fra Montenegro vidste godt, at det var på hjemmebanen de skulle lave et resultat, så med tyve minutter igen pressede de spillet længere frem. Og Buducnost fik scoret - men det var i eget net.

Michael Krohn-Dehli sendte Mikael Nilsson til baglinien og svenskeren sendte et hårdt, fladt indlæg ind fra venstre. Og stakkels Adamovic må se sit forsøg på at sparke væk gå i eget net.

Med et kvarter tilbage viste Brøndby professionalisme. Bolden blev spillet fornuftigt rundt mens kræfterne stille og roligt slap op hos Buducnost. Og med under fem minutter igen afgjorde en af Brøndbys bedste, Mike Jensen, kampen. En lang bold fra Brøndbys banehalvdel blev smukt taget ned og bolden blev placeret uden for målmandens rækkevidde.

Og så skulle alt være i den skønneste orden. To dejlige udebanemål, men i dommerens overtid sov Brøndbys forsvar. Et frispark ind i feltet blev sikkert nikket ind bag Stephan Andersen.

De danske bronzevindere står dog stadig med særdeles gode kort på hånden inden returkampen i Brøndby.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Støjbergs første politiske udspil er at ramme folk i den tredje verden
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: