Duncan tvivlsom til OB-kamp

Brøndbys topscorer har et stramt baglår og vurderes løbende frem til topbraget i weekenden

De to Brøndby-angribere afløser hinanden i landskampen mod USA. (Foto: Lars Poulsen)
De to Brøndby-angribere afløser hinanden i landskampen mod USA. (Foto: Lars Poulsen)

Både Martin Bernburg og Morten Duncan Rasmussen måtte lade sig udskifte under onsdagens landskamp mod USA.

Mens Martin Bernburg forventes helt fit for fight, vurderes Duncan løbende og en afgørelse vil blive truffet op til kampen.

- Martin Bernburg fik et mindre vrid i den ene ankel, men har ingen hævninger og forventes helt klar til OB-kampen, fortæller sundhedschef Johannes Breum på Brøndbys hjemmeside og fortsætter:

- Duncan oplevede en stramning i det ene baglår og bad under kampen om at blive skiftet ud. Det skete stort set omgående. For hans vedkommende vil de næste dage blive afgørende for, om han kan spille i weekenden, og vi vil vurdere hans tilstand op til kampen. Mere kan vi ikke rigtig sige på nuværende tidspunkt, lyder det.

Kampen mod OB spilles søndag kl. 18:00 på Brøndby Stadion.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere