Bernburg tæt på at glæde sig

Martin Bernburg fra Brøndby kunne glæde sig over flere ting. Men det vigtigste, pointene, manglede efter nederlaget til Esbjerg fB

Martin Bernburg i selskab med Max von Schlebrügge efter sin scoring mod Esbjerg. (Foto: Lars Poulsen)
Martin Bernburg i selskab med Max von Schlebrügge efter sin scoring mod Esbjerg. (Foto: Lars Poulsen)

Martin Bernburg fra Brøndby var som resten af sine holdkammerater skuffet efter nederlaget på 2-4 til Esbjerg i Superliga-topkampen på Brøndby Stadion.

Han havde ellers flere ting, som havde lyst til at glæde sig over.

- Det var den kamp i min tid i Brøndby, hvor det offensive spil fungerede bedst, siger Martin Bernburg, der i første halvleg lod sig hylde af tilskuerne efter at have scoret til 1-1 med en flot, flot solopræstation.

- Men vi giver tre nemme mål væk, som de burde have arbejdet langt hårdere for at få, lyder det fra angriberen.

Brøndbytræner Kent Nielsen kan konstatere, at der nu er fem point op til topholdet OB. Men han vil ikke male fanden på væggen på baggrund af nederlaget til Esbjerg.

- Esbjerg var effektive, og de sparker nogle rigtig gode hjørnespark. Men det var ikke sådan, at Esbjerg ligefrem vadede i målchancer, siger Kent Nielsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere