Rigmand klar til at låne Brøndby penge

Millionæren Thomas Rasmussen vil gerne låne Brøndby penge, hvis man når frem til en aftale med Spillerforeningen.

Der er lys for enden af tunnellen for de hårdt prøvede Brøndby-spillere. Rigmanden Thomas Rasmussen vil nemlig se positivt på at låne klubben penge - hvis der kommeer en aftale i hus med Spillerforeningen i Feriepengesagen. (Foto: Tariq Mikkel Khan)

Hvis Brøndby IF kan nå til enighed med Spillerforeningen i den såkaldte feriepengesag, kan klubben i mere end én forstand sikre sig en tiltrængt timeout i bestræbelserne på at undgå en konkurs.

Pengemanden Thomas Rasmussen, der ejer firmaet Media Invest Danmark, siger til DR, at han er villig til at låne klubben penge, hvis man når frem til en aftale om de cirka 30 millioner, som Spillerforeningen har til gode i feriepengesagen.

- Brøndby har spurgt mig, om jeg ville være klar til at låne klubben penge, hvis man fandt en løsning med Spillerforeningen. Jeg har sagt, at det vil vi se positivt på, siger han til DR Nyheder.

Læs også:

Se også: Brøndby: Forhandler med spillerne

Men Brøndby har travlt. Tilsagnet om penge er nemlig betinget af, at man når til enighed i løbet af torsdagen.

Ifølge Thomas Rasmussen er der tale om et større millionbeløb, som skal hjælpe klubben med likviditeten frem mod den bebudede aktieemission i foråret.

0 kommentarer
Vis kommentarer