Rommedahl: Jeg var dum

Brøndbys Dennis Rommedahl ærgrer sig over, at han brændte en friløber lige før Horsens scorede til 1-0

Dennis Rommedahl havde chancen for at bringe Brøndby foran - men brændte. (Arkivfoto: Jens Dresling)
Dennis Rommedahl havde chancen for at bringe Brøndby foran - men brændte. (Arkivfoto: Jens Dresling)

Brøndby tabte søndag 2-0 til Horsens, men med en lidt skarpere Dennis Rommedahl havde kampen måske fået et andet udfald.

I hvert fald havde Brøndbys hurtigløber en gylden mulighed for at give Brøndby lidt medvind, da han efter 26 minutters spil blev sendt afsted med en af den slags afleveringer, der har været alt for få af i denne sæson.

Rommedahl tog flot bolden med, men da han stod overfor unge Frederik Rønnow, blev chancen brændt.

- Kampen er åben, og vi kreerer mange chancer. Jeg brænder selv en chance og et minut senere står der 1-0, selv om jeg synes vi var det bedre hold på det tidspunkt.

- Jeg er en mod en mod målmanden, han åbner lidt i det korte hjørne... Og ja, jeg er dum nok til at hoppe på den.

Se også: Spelmann sænkede sine hjemmedrenge

Også en anden af Brøndbys landsholdsspillere ærgrede sig:

- Vi tabte i dag en kamp, hvor vi egentlig spillede ganske fornuftigt. Men de kom med lidt mere energi og lidt mere fysik, hvilket vi ikke rigtig fik dæmmet op for.

- Men vi havde chancerne til at komme foran – og var det lykkedes, var det blevet en hel anden kamp, vurderede Michael Krohn-Dehli.

Han kunne til gengæld glæde sig over sit knæ, som holdt til 80 minutter.

- Det føles lidt stift lige nu, men det er ikke noget, der bekymrer mig. Og undervejs i kampen var jeg heller ikke generet. Så det ser godt ud, fastslog Brøndbys landsholdsspiller, der har været ude i de sidste to kampe på grund af problemerne på bagsiden af knæet.

Se Rommedahls chance og hør ham forklare sig her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere