Hollandske klubber vil ha' Krohn-Dehli

- Der er stor interesse for Michael fra klubber i udlandet. Og han vil gerne prøve noget nyt, siger hans repræsentant, Kaj Lerby. Fremtiden kan ligge i Holland

Krohn-Dehli kan forlade Brøndby denne sommer (Foto: Lars Poulsen)
Krohn-Dehli kan forlade Brøndby denne sommer (Foto: Lars Poulsen)

- Der er rigtig stor interesse for Michael fra klubber i udlandet. Der er intet konkret lige nu, men det er ingen hemmelighed, at Michael gerne vil prøve noget nyt, siger landsholdsspillerens repræsentant, Kaj Lerby, til Berlingske søndag.

Michael Krohn-Dehli kom til Brøndby fra Ajax Amsterdam i 2008 og har selv dagt, at han gerne vil prøve kræfter med en stærkere liga en Superligaen.

Det kunne nemt være en retur-billet til Holland.

Ifølge Berlingskes oplysninger er det blandt andre klubber som Twente, AZ og Groningen fra Holland, der holder øje med Michael Krohn-Dehli, men også belgiske og franske klubber bejler.

LÆS OGSÅ - Brøndby-stjerne: Byd på mig

Kaj Lerby ønsker ikke at kommentere på klubnavne, men siger:

- Michael er en spiller med et højt niveau, så en eventuel ny klub skal være en topklub i sin liga. Der er ingen grund til for ham at skifte til en midterklub. Han trives godt i Brøndby, hvor han har fået en platform, der har gjort ham til landsholdsspiller, siger Kaj Lerby til Berlingske.

Brøndbys sportschef, Ole Bjur, har tidligere sagt til Tipsbladet: 'Alle spillere er principiel til salg, hvis prisen er den rigtige'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere