Daugaard vraget før afskedskamp

Kim Daugaard får ikke lov at spille for Brøndby en sidste gang på Brøndby Stadion, når guldaspiranterne lørdag møder Vejle

Kim Daugaard i aktion på hjemmebanen Brøndby Stadion, hvor han har huseret siden sæsonen 1993/94. (Foto: Jan Sommer)
Kim Daugaard i aktion på hjemmebanen Brøndby Stadion, hvor han har huseret siden sæsonen 1993/94. (Foto: Jan Sommer)

I 14½ år er brølet gjaldet ned fra Faxe-tribunen over Brøndby Stadion: Kim Daugaard, Kim Daugaard, Kim Daugaard!.

Efter dette efterår er det slut for den hårdtarbejdende midtbanespiller, der indstiller karrieren.

Lørdag møder Brøndby Vejle på hjemmebane, men der bliver ikke noget med en sidste hyldest fra de dedikerede fans. For Daugaard er ikke udtaget til kampen.

- Jeg er ikke typen til de stor ting og de store udbrud, så det passer mig fint nok, siger Kim Daugaard i dagens udgave af Ekstra Bladet.

Dermed må han se frem til årets sidste kamp i Odense næste weekend - og håbe på at blive udtaget, hvis han har drømme om en sidste optræden i den blå-gule trøje, inden han går over i rollen som assisterende træner i klubben.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere