Schmeichel glad for mislykket BIF-køb

Den tidligere danske landsholdsmålmand Peter Schmeichel er i dag glad for, at det ikke lykkedes ham og en investorgruppe at købe sig ind i Brøndby IF sidste år

Peter Schmeichel er glad for, at Brøndby-eventyret kiksede. (Foto: AP)
Peter Schmeichel er glad for, at Brøndby-eventyret kiksede. (Foto: AP)

Brøndby IF takkede i september sidste år nej tak, da Peter Schmeichel og en investorgruppe med 250 millioner kroner i pengepungen ville købe sig ind i fodboldklubben.

Det er den tidligere landsholdsmålmand ikke specielt ked af i dag.

- Jeg er glad for, at det projekt, jeg havde gang i, ikke lykkedes, for flere af de pengemænd, jeg havde bag mig, har det ikke særlig godt i dag. De er hårdt ramt af finanskrisen. Men det kunne vi ikke vide dengang, siger Schmeichel til B.T.

I Schmeichels investorgruppe var blandt andre finansmændene Aldo Petersen og Peter Forchhammer samt advokaten Karoly Nemeth.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere