Annonce:
Annonce:

Hurtige mål sikrede Brøndby sejr

Brøndby vendte på to minutter et truende nederlag til sejr i lørdagens superligakamp mod FC Nordsjælland. Nu fører Køhlerts mandskab Superligaen

Annonce:
Følg Fodbold
Følg Superligaen
Følg Brøndby IF

FC Nordsjælland havde Brøndby hvor de gerne ville have dem i lørdagens superligakamp på Brøndby Stadion.

Nicklas Pedersen havde bragt sit mandskab foran 1-0 på hovedstød efter 39 minutter i en periode, hvor FCN sad på spillet og havde tvunget Brøndby i defensiven og til at begå en stribe fejl over hele banen.

Og det var et groggy Brøndby-hold, der gik til pause.

Men Wieghorst og co. måtte igen sande, at de bare ikke skal forvente at få noget med hjem fra Brøndby. Det er aldrig lykkedes FC Nordsjælland at hente tre point - hvad det heller ikke blev til lørdag i dagens anden superligakamp.

For i løbet af to minutter kort inden det 60. minut blitzede Brøndby-offensiven to gange, og så var kampen vendt.

En godt spillende Thomas Rasmussen sendte bolden ind til Michael Krohn-Dehli, der kvikt passerede Jesper Hansen i FCN-målet.

Og minuttet efter var det en ellers forholdsvis anonym Krohn-Dehlis tur til at være oplægger, da han vippede bolden ind i feltet til en fremadstormende Kasper Lorentzen, der igen vippede bolden over Jesper Hansen.

Herefter satte Brøndby sig mere og mere på spillet og chancerne. Det afholdt dog ikke Søren Christensen fra at buldre et frispark på overliggeren med to minutter igen. Kun et Stephan Andersen-lab afviste den afslutning fra at gå i mål.

Dermed overtager Brøndby for en stund førstepladsen i Superligaen - ét og to point foran OB og FC København, der dog har en kamp søndag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Det er reelt straffrit at sjofle almindelige menneskers hårdt tjente penge bort
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: