Ny hård kritik af Brøndby

René Meulensteen måtte væk fra Brøndby, da han nægtede at give afkald på sine principper

René Meulensteen trænede Brøndby IF's førstehold en halv sæson, så forlod han det kriseramte mandskab. (Foto: Lars Poulsen)
René Meulensteen trænede Brøndby IF's førstehold en halv sæson, så forlod han det kriseramte mandskab. (Foto: Lars Poulsen)

Han er tidligere blevet citeret for at kalde Brøndby IF for 'en syg patient, der trænger til behandling omgående'.

Nu fortæller den hollandske træner, René Meulensteen, igen om sin korte tid i den danske storklub, hvor han aldrig faldt til og tilsyneladende ikke kunne få sin vilje.

- Jeg kendte selvfølgelig lidt til Brøndby på forhånd, men man kender ikke den aktuelle status, før man er i klubben. Jeg observerede, analyserede og drog mine konklusioner. Herefter fremlagde jeg så mine planer for, hvad der måtte gøres. Det krævede store forandringer, fortæller Meulensteen ifølge Tipsbladet til Manchester United's fanblad, United Supporteren.

Han var ikke tilfreds med de klikedannelser, der var omkring førsteholdet og beordrede forandringer overfor ledelsen. Men hér fandt han ikke opbakning.

'Jeg måtte væk'
- Pludselig opdager man, at afgørelserne ikke er dine - men ledelsens. Accepterer du sådan noget, arbejder du imod dine egne principper. Og det kan jeg ikke. Jeg er ikke typen, der bare hæver min løn og arbejder som andre vil have det, siger Meulensteen, der nu er assistenttræner for Alex Ferguson.

Årsagen til bruddet med Brøndby kom af, at hollænderen gik den ene vej, mens ledelsen gik den anden.

- Da jeg fandt ud af, at ledelsen havde købt en spiller uden mit vidende, var beslutningen egentlig enkel. Jeg måtte væk, siger Rene Meulensteen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere