Brøndby vil have fat i Priske

Landsholdsbacken Brian Priske har været i kontakt med Brøndby IF, der ønsker forstærkning i højre forsvarsside. Selv er Brugge-spilleren interesseret

Udover nederlaget i Belfast for nylig var venskabskampen mod Tyskland i foråret seneste landskamp for Brian Priske. (Foto: AP)
Udover nederlaget i Belfast for nylig var venskabskampen mod Tyskland i foråret seneste landskamp for Brian Priske. (Foto: AP)

Én af Danmarks bedste højre backs, 30-årige Brian Priske, kan være på vej hjem til Superligaen.

Således har Brøndby IF været i kontakt med Club Brugge-spilleren, siger dennes rådgiver, Jørn Hansen.

- Jeg ved, at Brøndby har rettet henvendelse til Brian som en slags føler, og jeg ved, at han ikke ville have noget imod at vende hjem til Danmark, siger Hansen til BT.

Brian Priske fik sit gennembrud for AaB, inden han blev solgt til KRC Genk for fire år siden. Efterfølgende er det blevet til ophold i både Portsmouth og senest Club Brugge.

Han har spillet 24 landskampe for Danmark - dog kun to i 2007.

0 kommentarer
Vis kommentarer