Thomas Frank ovenud tilfreds: Helt fortjent sejr

Brøndby vandt igen, da AGF blev besejret 3-1 på egen bane. Helt fortjent, mener Brøndby-træneren

Brøndby (Foto: Claus Bonnerup)
Brøndby (Foto: Claus Bonnerup)

Brøndby hentede fortjent sæsonens anden sejr, da det blev til 3-1 i Aarhus.

Kampen igennem var Brøndby det bedste hold, og Thomas Franks tropper formåede dermed at følge op på sidste rundes gode præstation mod OB.

Simon Makienok åbnede ballet efter tre minutter, og herfra så de blågule sig ikke tilbage.

Ærlig AGF-træner: Brøndby var bedst

Selvom AGF var meget på bolden, var det Brøndby, der virkede farligst. Makienok og Kenneth Zohore slog sejren fast i anden halvleg.

- Jeg er rigtig tilfreds med, at det nu er lykkedes os at få point i to kampe i træk. Præstation var god i dag, og jeg synes, at vi vandt fortjent, siger en glad Brøndby-træner efter kampen.

Eneste malurt i bægeret var Casper Sloths udligning efter 54 minutter.

- Jeg er pisseirriteret over, at vi lukkede et mål ind. Det havde været rigtigt godt med et clean sheet. Det kan dog ikke rokke ved resultatet og præstationen, som bestemt er godkendt, siger han.

Ud over Makienok noterede Thomas Frank sig en rigtigt godt fungerende midtbane udgjort af blandt andre af et par sommertransfers, som han fik store roser.

TV: Brøndby buldrer videre

- Det betyder utroligt meget, at Alexander (Szymanowski, red.) går godt i spænd med Kahlenberg på midten. Det giver os flere strenge at spille på i det offensive. Kahlenberg dikterede spillet helt perfekt og bandt det flot sammen for os i dag, siger Frank.

Næste opgave for Frank og resten af Brøndby-tropperne er nyklassikeren mod FC København, der gæster dem københavnske vestegn på lørdag.

Superligaen

Randers FC-AaB 3-2
0-1 Kasper Kusk (9. minut). 1-1 Viktor Lundberg (27. minut). 2-1 Patrick Kristensen (38. minut/selvmål). 2-2 Rasmus Jönsson (68. minut). 3-2 Jonas Kamper (74. minut)

Tilskuere: 5.690

FC Midtjylland-Viborg 0-0

Tilskuere: 9.195.

SønderjyskE-FC Nordsjælland 2-0
1-0 Bjørn Paulsen (12. minut). 2-0 Johan Absalonsen (32. minut).

Tilskuere: 2.871.