Thomas Frank: Vi hænger bedre sammen

Brøndby-træner Thomas Frank ser forbedringer i Brøndby-spillet, som senest gav holdet en 2-0-sejr over FC Vestsjælland

Efter en sæsonstart, hvor resultaterne udeblev for Brøndby, er spillet i de seneste kampe blevet bedre og pointene flere for klubben. Holdet er ubesejret i syv kampe, mens de heller ikke har lukket mål ind i de seneste tre opgør. Det gjorde de heller ikke mandag aften i Slagelse, og generelt ser træner Thomas Frank forbedringer.

- Vi har arbejdet stenhårdt på at gøre vores defensiv stærkere gennem hele sæsonen, og det høster vi fortjenesten af nu. Vi hænger bedre sammen som hold, og det er nøglen til, at vi i syv kampe ikke har tabt og nu har tre clean sheets i træk. Vi ser, at vi stille og roligt forbedrer os på de forskellige områder, og det skal vi bare fortsætte med, siger Frank til brondby.com.

I aftes vandt Brøndby 2-0 over FC Vestsjælland, og her glæder træneren sig mest over holdets anden halvleg, hvor de to scoringer faldt og hvor spillerne ifølge træneren overholdt aftalerne i højere grad end i første.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere