Thomas Kahlenberg ude resten af efteråret?

Thomas Frank siger, at Simon Makienok snart kan gøre comeback, mens Thomas Kahlenberg er ude i længere tid

Thomas Kahlenberg kan være ude resten af efteråret (Foto: Lars Poulsen)
Thomas Kahlenberg kan være ude resten af efteråret (Foto: Lars Poulsen)

Simon Makienok er i klar bedring efter en skadesperiode og kan måske gøre comeback, når Brøndby på søndag møder AGF i Superligaen.

- Makienok er i bedring og vi må se, om han kan komme i spil til AGF-kampen, eller om det er en postgang for tidligt.

- Vi går efter at få ham med i de sidste tre kampe i efteråret, siger Brøndby-træner Thomas Frank om angriberen, der har været plaget af en lårskade.

Se også: Så dyr bliver Brøndbys nye stjerne

Det ser mere sort ud for midtbanespilleren Thomas Kahlenberg, der må vente flere uger på at blive sin skade kvit.

- Kahlenberg er ude i længere tid. Han har en lille knogleskade i foden, som heler langsomt. Vi håber og tror på, at han kommer tilbage i slutningen af efteråret.

- Det er umuligt at sige, om det tager tre uger eller noget andet. Vi tager det dag for dag og uge for uge, og vi gør, hvad vi kan for at få ham klar så hurtigt som muligt, siger Thomas Frank.

Se også: Stenderup sigter mod foråret

Midtbanespilleren Martin Ørnskov udgik af mandagens 2-0-sejr over FC Vestsjælland med en skade, men omfanget er endnu ukendt.

Brøndby, der indtager Superligaens ottendeplads, mangler at spille fire kampe i dette efterår. Efter søndagens hjemmekamp mod AGF venter FC Midtjylland, FC København og Sønderjyske før vinterpausen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere