Djurgården: Brøndby forhørte sig på Nymann

Djurgårdens sportschef bekræfter nu, at Brøndby i sommer forhørte sig på Peter Nymann, men svenskerne afviste straks Superliga-klubbens henvendelse.

Peter Nymann på tur med ligalandsholdet. (Polfoto)
Peter Nymann på tur med ligalandsholdet. (Polfoto)

Brøndby forsøgte i sommer at sikre sig en ny højre back, og én af dem de forsøgte at få til klubben var Djurgårdens dansker Peter Nymann. Det bekræfter svenskernes sportschef Anders Grönhagen nu, men svaret til Per Rud og co. var et klart nej, fordi der ikke var økonomi i et salg et halvt år før kontraktudløb.

- Ja, de forhørte sig, det stemmer. Men han var jo på vej til at blive kontraktfri, seks måneder tilbage på kontrakten og der er ligesom ingen penge at hente for ås, når der er kort tid tilbage. Så vi kom aldrig til nogen egentlig forhandling, da det mere var en forespørgsel fra deres side. Og vi bedømte det sådan, at det ikke var de penge værd, vi kunne få. En rigtig bedømmelse som jeg ser det, siger Anders Grönhagen til FotbollDirekt.se.

Se også: Endnu en Brøndby-profil skadet

Den svenske sæson er slut, og Peter Nymanns karriere i det svenske går derfor på hæld. Han har åbent fortalt, at han gerne vil hjem til Danmark, når hans kontrakt udløber til nytår, fordi han skal være far. Men nu ser det ud som om, der er åbnet for forlængelse. I hvert fald fortæller Grönhagen, at han forhandler med Nymann.

- Der er forhandlinger i gang, og det har der været i noget tid. Det bliver en økonomisk forhandling, og hvad det ender med, kan jeg ikke sige i dag.

Peter Nymann skiftede til Djurgården fra Esbjerg i 2011.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere