Avis: Brøndby får Szymanowski billigere

Alexander Szymanowski kommer til at koste Brøndby i alt 15 millioner kroner, hvoraf danskerne allerede har betalt 3,5 millioner kroner.

Brøndby lejede i sommer Alexander Szymanowski i Recreativo Huelva for resten af sæsonen. I aftalen med spanierne havde Brøndby forhandlet et købsaftale på plads, og den har ligget i omegnen af 18,7 millioner kroner, har det været meldt.

Ifølge BT ligger prisen dog noget lavere end det. Brøndby har således forhandlet prisen på argentineren ned fra over 18 millioner kroner til 15 millioner kroner, og af det beløb har klubben allerede sendt 3,5 millioner kroner af sted til Spanien ved starten af lejeaftalen.

Se også: Per Bjerregaard: Jeg var tæt på at dø



Se også: Djurgården: Brøndby forhørte sig på Nymann

Dermed kan Brøndby slippe 11,5 millioner kroner til sommer, hvis de vil købe ham fri. Det har formand Aldo Petersen gjort klart, at klubben vil gøre, og samtidig forklarede spilleren selv efter kampen mod FC Vestsjælland i mandags, at han var glad for at være i København og gerne ville blive i klubben.

Hvis aftalen bliver indgået, vil Szymanowski ifølge samme avis hente en årsløn på godt tre millioner kroner, og han vil få en treårig kontrakt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere