Rommedahl revser unge Brøndby-spillere

De unge spillere er blevet forkælede og for pengefokuserede, og i Brøndby gjorde man ikke noget ved det, lyder kritikken

Dennis Rommedahl er skuffet over indstillingen hos de yngre spillere. (Foto: Jens Dresling)
Dennis Rommedahl er skuffet over indstillingen hos de yngre spillere. (Foto: Jens Dresling)

Dennis Rommedahl befinder sig fodboldmæssigt i kulkælderen. Efter skiftet fra Brøndby til hollandske RKC Waalwijk har danskeren siddet ude på grund af problemer med akillessenen.

Men den 35-årige tidligere danske landsholdsspiller har dog i mellemtiden siddet og grublet over en lang flot karriere, og hvordan udviklingen har været. Og det er bestemt ikke meget positivt, danskeren har at sige om kulturen på træningsbanerne i dag.

Se også: Skadet Rommedahl satser på comeback i 2014

De seneste to år har han brugt hos nedrykningstruede Brøndby. Som velkendt skikkelse i dansk fodbold havde mange forventet, at Rommedahl ville være et stort initiativ i forsøget på at hive Brøndby ud af nedryknings-suppedasen.

Og Rommedahl troede da også selv, at han kunne bruge sin erfaring fra femten år i udlandet til at hjælpe det unge hold igennem en svær periode. Men i de fleste tilfælde ville de unge gutter enten ikke høre, eller også kom der blot en kort respons på Rommedahls rådgivning.

- De svarede altid kort. Jeg ved, at sådan er tingene blevet, men jeg synes ikke, at det er positivt. Hierarkiet er meget anderledes. Unge spillere er blevet for fokuseret på penge, de er blev for forkælede. Derfor har de en særlig mentalitet. Det samme ser jeg her hos RKC, udtaler Rommedahl til Brabants Dagblad.

Se også: Thygesen: Det bliver ikke meget større

Desuden mener Rommedahl, at de unge spillere også tillades meget mere end før i tiden, hvilket han i særlig grad oplevede hos Brøndby.

- Hvornår jeg har sovet over mig? Det kan jeg ikke engang huske. Nu gør nogen det måske tre gange. Så det stillede jeg op imod - sådan noget må ikke ske.

- Men der skete alt for lidt. Jeg prøvede det hos Brøndby, men jeg fik bare et rapt svar igen. Selv træneren (Auri Skarbalius, red.) lod det bare ligge. Der blev jeg skuffet. Jeg forstår det ikke. Måske er der en grund til, at jeg gør noget ud af det, vil jeg mene. Måske er der en grund til, at jeg har spillet så længe på højt niveau, hvilket man kan lære af.

- Da jeg spillede for PSV kunne jeg komme i klemme med ældre spillere. Det ville man ikke prøve to gange. Da Dick Advocaat var træner, sagde man virkelig ikke noget igen, siger Rommedahl.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere