Rystet FCM-anfører: Åh nej, Thyge

FCM's Kristian Bak Nielsen var ked af at høre, at hans tidligere holdkammerat Mikkel Thygesen efter alt at dømme har smadret resten af sæsonen

Mikkel Thygesen måtte bæres fra banen i kampen mod FC Midtjylland (Foto: Lars Poulsen)
Mikkel Thygesen måtte bæres fra banen i kampen mod FC Midtjylland (Foto: Lars Poulsen)

Nederlaget i topkampen var slemt nok for ulve-anfører Kristian Bak.

Men en skidt aften blev lidt en tand værre, da førerulven i flokken fik at vide, at hans tidligere holdkammerat, Mikkel Thygesen, efter alt at dømme havde smadret resten af sæsonen på sin gamle hjemmebane.

Se også: Duncan: Chancer til at få point

- Overrevet akillessene... det er godt nok ked af at høre, kom den med en trist mine.

- Vi har godt nok ikke den store kontakt længere, men vi havde jo en fed tid sammen her, og det gør mig virkelig ondt at høre, at det er gået så galt, sukkede Kristian Bak efter Mikkel Thygesen var humpet ud i spillerbussen.

Se også: Ørnskov: Sindssygt vigtigt

Han måtte se sit hold dukket foran 10.000 tilskuere på et nærmest fuldsat MHC Arena. En sejr som dybest set var i orden. Brøndby var det bedste hold i den sidste halve time, hvor det hele skulle afgøres.

- Målet betyder enormt meget i den her kamp. Propper vi den chance ind som Kolja Afriyie har lige før pausen, så er det muligvis os, der vinder, mente Kristian Bak.

Se også: TV: Ørnskov tænder gulddrøm for Brøndby

- Det er en lige kamp, 0-0 havde været fair, men det er måske meget fortjent, at Brøndby vinder. Jeg synes i hvert fald, at vi i dag ser et meget bedre Brøndby-hold end i den første kamp i sæsonen, sagde FCM-anføreren med henvisning til 5-2 sejren midt i august.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere