Brøndby tangerer superligarekord

Lukas Hradeckys fem clean sheets i træk fortæller historien om Superligaens mest succesfulde mandskab lige nu

Martin Ørnskov og Lukas Hradecky jubler over sejren i Herning. (Foto: Lars Poulsen)
Martin Ørnskov og Lukas Hradecky jubler over sejren i Herning. (Foto: Lars Poulsen)

De kan gå på vandet i Brøndby for tiden.

Søndag aften gik de blå-gule fra banen for niende kamp i træk uden nederlag, og sejren på 1-0 i Herning over FC Midtjylland bringer for alvor de tidobbelte danske mestre ind i kampen om guldet.

Én af forklaringerne er defensiven og målmand Lukas Hradecky.

Den finske målmand holdt for femte kamp i træk buret rent, hvilket er en tangering af Brøndbys egen rekord i Superligaen. En gang før er det lykkedes Brøndby at holde modstanderen fra scoring i syv kampe i træk. Det skete i 1990.

Se også: TV: Ørnskov tænder gulddrøm for Brøndby

Iøjnefaldende er Khalid Boulahrouz' tilgang. Det er i fire forsøg endnu ikke lykkedes modstanderne at score med ham på Brøndbys hold.

– Vi har arbejdet meget hårdt på det defensive, siden sæsonen gik i gang. Lige nu får vi belønningen hver uge. Det har stor betydning, at forsvaret efterhånden kender hinanden, og så har Lukas (Hradecky, red.) stor andel i det her. Men når man holder nullet fem kampe i træk, så er det, fordi hele holdet forsvarer godt, pointerer cheftræner Thomas Frank.

Se også: TV: Her går det galt for Mikkel Thygesen



Se også: Ørnskov: Sindssygt vigtigt

Til trods for Brøndby-stimen med ni kampe uden nederlag nægter Thomas Frank fortsat at tale om Brøndby som en af guldbejlerne.

– Jeg kan sige, at vi glæder os til søndag. Jeg vil godt se, hvor vi står til jul. Men det er klart, at vi lige nu tror rigtig meget på tingene.

– I starten var vi bekymrede for at rykke ned. Nu er vi ikke lige så bekymrede, siger Thomas Frank.

Brøndby tager imod FC København 1. december.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere