Politi efter Brøndby-FCK optøjer: Lignede en krigsskueplads

Flere hundrede fans løsladt i løbet af natten

(Foto:Kenneth Meyer)
(Foto:Kenneth Meyer)

Efter søndagens opgør mellem Brøndby og FC København skabte tilhængere af begge klubber så meget ballade, at politiet i aftes anholdt omkring 400 personer.

- Alle blev dog løsladt efter at være blevet registreret på stedet. Og herefter var der nogenlunde ro, siger vagtchef Kim Svenningensen her til morgen til Ekstra Bladet.

Københavns Vestegns Politi ønskede tidligt i morges ikke at komme med yderligere oplysninger om optøjerne. Men henviser til en allerede udsendt pressemeddelelse fra i aftes.

- Både før og efter kampen så vi større fangrupper, som hellere ville skabe uro, kaste sten og lave ballade. Det er helt uacceptabelt, siger politiinspektør ved Vestegnens Politi, Michael Kristiansen.

Fandt våbenlager
Før kampen opdagede politiet et lager med knive, peberspray, en røggranat og maskeringsmasker hos Brøndbyfans.

- Det er ganske bekymrende, og der var samtidig en rigtig dårlig stemning mod politiet dernede. Vi fandt også en masse spraydåser og almindelig maling, der ganske givet har været brugt til hærværk, fortæller Michael Kristiansen.

Genstandene blev fundet på et tilholdssted for Brøndby-tilhængere.

Pragtmål i Brøndby-FCK



- Så må vi se, om vi kan efterforske os frem til, hvad de forskellige har lavet. Vi kunne godt håbe, at vi har noget dokumentation, der kan få stillet de her bøller til regnskab, siger Michael Kristiansen.

Også før kampen kom det til konfrontationer mellem stenkastende fans og politi.

'Skidt dag på kontoret'
- Det har været en "skidt dag på kontoret" set med politiets øjne, siger Michael Kristiansen.

Politiet har rejst en række sigtelser i løbet af aftenen. Blandt andet om overtrædelse af fyrværkeriloven og loven om euforiserende stoffer.

Fodboldkampen endte med en 3-1-sejr til FC København.

0 kommentarer
Vis kommentarer