Aldo stopper i FCK

- Når aftalen udløber, bliver den ikke forlænget, siger Brøndby-formand Aldo Petersen

Aldo Petersen stopper som sponsor i FCK, når hans nuværende aftale udløber i 2014. (Foto: Lars Poulsen)
Aldo Petersen stopper som sponsor i FCK, når hans nuværende aftale udløber i 2014. (Foto: Lars Poulsen)

I mere end ti år har han været sponsor i FC København og haft sin faste plads i Parken, men nu er det snart slut.

Kombinationen af sponsor i FCK og bestyrelsesformand i Brøndby IF er ikke optimal.

Derfor skal FCK ud at finde en ny sponsor, når Aldo Petersens nuværende aftale udløber.

- Sponsoratet udløber med udgangen af 2014, og så bliver det ikke forlænget, fastslår Aldo Petersen, der er sponsor via sit investeringsselskab PSE 2123.

- Det selskab blev oprettet længe før det skete for Parken Sport & Entertainment, forklarer Aldo Petersen med henvisning til, at hans selskab netop har de initialer PSE.

Se også: Tilskuerboom i Superligaen



Sport og Spil Aldo gennemgår den store Brøndby-quiz

Tjente mange penge på FCK

Eventyret i Parken har været succesrigt for Aldo Petersen. Han ejede 143.415 FCK-aktier og menes at have solgte dem i sin tid for et beløb i omegnen af 30 mio. kr., men hvad han gav for dem forbliver en hemmelighed.

- Jeg tjente mange penge på min investering i FC København. Og det er jeg stolt af. Men hvor mange penge jeg tjente, afslører jeg ikke, smiler Aldo Petersen.

I Aldos univers skal han som formand og forretningsmand have muligheden for at tjene samme høje løn som Thomas Kahlenberg på banen. For han er mindst lige så vigtig i Brøndbys bestræbelser på at blive en succes, hvis han skaffer investorer og penge til klubben.

Han har tjent den første million kroner på aktieemissionen og er en af de få, der har tjent på at være med i fodboldverdenen.

I fremtiden kan der ligge større gevinster og vente. Han vil tildele Brøndby-bestyrelsen såkaldte warrents, tegningsret til nye aktier i selskabet. Men han har lovet, at bestyrelsen først tildeldes dem efter generalforsamlingen til april.

De vil til den tid score en gevinst, hvis markedskursen er højere end den aftalte tegningskurs.

Se også: Aldo: Brøndby er ikke det fedeste sted



Aldo Petersen hjemme i privaten i Gentofte. (Foto: Lars Poulsen) Sport og Spil Aldo: Uden os var Brøndby lukket

0 kommentarer
Vis kommentarer