Brøndby vil forlænge med skadet anfører

- Vi har allerede besluttet os til at forlænge kontrakten med Mikkel Thygesen, siger klubbens sportschef Per Rud

Mikkel Thygesen blev langtidsskadet mod FC Midtjylland, men har alligevel sin fodboldfremtid på plads. Brøndby vil forlænge med sin anfører (Foto: Lars Poulsen)
Mikkel Thygesen blev langtidsskadet mod FC Midtjylland, men har alligevel sin fodboldfremtid på plads. Brøndby vil forlænge med sin anfører (Foto: Lars Poulsen)

Mikkel Thygesen fortsætter i Brøndby.

Den 29-årige midtbanespiller fik revet akillessenen over i en kamp mod FC Midtjylland i slutningen af november, og med udsigt til en lang pause og kontraktudløb til sommer, var fremtidsudsigterne ikke specielt gode for Brøndby-anføreren.

Men nu har han fået lidt at smile over midt i en sur tid.

Han er sikret arbejde også efter sommerferien. Brøndby står nemlig klar med en ny kontrakt til den langtidsskadede spiller.

Se også: Brøndby vil hylde Bjerregaard

- Vi har allerede besluttet os til at forlænge kontrakten med Mikkel. Han betød enormt meget for os i den periode, hvor vi var i vanskeligheder såvel økonomisk som sportsligt. Så naturligvis ønsker vi at beholde ham i spillerstaben, siger klubbens sportschef Per Rud til onside.dk.

Mikkel Thygesen har været igennem en vellykket operation, men er efter alt at dømme ude resten af sæsonen.

0 kommentarer
Vis kommentarer