TV: Eks FCK'er: Jeg har FC-blod på trøjen

Martin Albrechtsen og Mikkel Thygesen gav den gas på Sydsiden op til storkampen mod FC København søndag aften

'FC-blod på trøøøøjen, sover med den om natten.

Den er bare rød, så rød. Den er fuld af FC-blod.'

Når Brøndbys fans på Sydsiden brøler løs under superligakampene bliver der ikke lagt fingre imellem. Og slet ikke når modstanderen er FC København, hvilket ovenstående sang er et fint eksempel på.

Teksten, der er en klassiker blandt Brøndbys fans, blev vanen tro afsunget inden og under storkampen mod ærkerivalen søndag aften. Og specielt før stod den tidligere FCK'er, Martin Albrechtsen, som en såkaldt 'kapo' sammen med anfører Mikkel Thygesen i spidsen for koret.

Thygesen og Albrechtsen sang for hos fansene

Efter optrinnet på tribunen lod de to skadede profiler sig interviewe af TV3 Sport 1, hvilket kan ses herover. Og Albrechtsen, der er en af en håndfuld spillere, der har spillet for begge klubber, lagde ikke skjul på, at han havde skrålet med på den kontroversielle sang, ligesom han havde råbt flere af sine kollegaers navne i mikrofonen.

Begge spillere blev skadet i topkampen mod FC Midtjylland sidste uge.

I klippet over artiklen kan du se Martin Albrechtsen fortælle om oplevelsen i Ekstra Bladets live-studie på Brøndby Stadion. Her fortæller han blandt andet, hvordan det er at være eks-fck'er blandt Brøndbys mest fanatiske fans.

0 kommentarer
Vis kommentarer