Hradecky: FCK-nederlag gjorde ondt

Brøndby-keeperen er ærgerlig over at få stoppet sin clean sheet-stime og holdets gode form mod FCK

Lukas Hradecky var ked af, at den gode stime blev brudt mod FC København. (Foto: Lars Poulsen)
Lukas Hradecky var ked af, at den gode stime blev brudt mod FC København. (Foto: Lars Poulsen)

Lukas Hradecky var inden sidste weekend tilbage på det clean sheet-spor, der gjorde ham interessant for en del klubber i sommer.

Men derbyet mod FCK endte med et 1-3-nederlag, og det var første gang efter fem kampe, at finnen måtte hente bolden ud af eget net.

Se også: Tøffes dom: Han er efterårets bedste indkøb

Ikke noget, der behagede Lukas Hradecky, som udover den individuelle ære også var ærgerlig på holdets vegne.

- Vi kan ikke gå igennem sæsonen uden at lukke mål ind, men det behagede mig selvfølgelig ikke. Vi havde gang i to gode stimer - ni kampe uden nederlag og fem clean sheets i streg - så det gjorde da lidt ondt, at de blev brudt.



Se også: Hov: Brøndby-træner stemte på Emil Larsen

- Omvendt så er det kun ét nederlag i 10 kampe, og vi har bevist, at vi er godt på vej og har fået bygget mere stabilitet ind i holdet. Nu vil vi bare gerne slutte med et clean sheet, sigerHradecky til Brøndbys hjemmeside.

Han og Brøndby har dog muligheden for at slutte efteråret 'rent' af, når de søndag besøger Haderslev, hvor SønderjyskE er årets sidste modstander.



Se også: Fodboldballade giver et efterspil for bøller og politi

En sejr her vil betyde, at Brøndby som minimum ender 2013 på en fin fjerdeplads i Superligaen.

Læs mere om fodbold på Tipsbladet.dk

0 kommentarer
Vis kommentarer