Brøndby-træner: Spillet blev aldrig helt godt

Brøndby-træner Thomas Frank glædede sig mere over det ene point end spillet i 1-1-kampen mod Sønderjyske

(Polfoto)
(Polfoto)

Brøndby havde det svært i udekampen hos Sønderjyske, der sad på de fleste målchancer i aftenens 1-1-kamp.

Brøndby-træner Thomas Frank havde håbet på en sejr, men måtte tage til takke med uafgjort.

- Det var en svær kamp under svære betingelser, men vi havde da sat næsen op efter tre point, siger Thomas Frank.

Træneren var især skuffet over spillet i første halvleg, hvor Alexander Szymanowski med et flot mål ellers bragte Brøndby foran 1-0.

Se også: TV: Vil snakke med Boulahrouz om spytklat

- Vi spillede dårligt i første halvleg, hvor vi smed mange bolde væk og lavede for mange frispark, men heldigvis blev spillet bedre efter pausen.

- Selvom det aldrig blev helt godt, så havde vi en stor mulighed til sidst for at tage sejren, siger Thomas Frank.

Han er skuffet over, at Brøndby ikke fik sat sig igennem over for sønderjyderne.

Se også: Sejren regnede væk for Brøndby

- Vi flyttede ikke bolden hurtigt nok, og alt for få gange lykkedes det os at spille det direkte spil. Det er selvfølgelig en balancegang, men Sønderjyske var bedst i omstillingsspillet i aften, siger han.

Brøndby indtager fjerdepladsen, men i den tætte Superliga er der kun seks point ned til nedrykningspladserne.

- Vi havde en målsætning om at have fem point ned til nedrykningspladserne i vinterpausen, så seks point er godkendt.

- Nu ser vi frem til vinterpausen, og i foråret kan vi blive endnu bedre, siger Thomas Frank.

Se også: TV: Brøndbystjerne spytter efter modstander

0 kommentarer
Vis kommentarer