Nu køber Brøndby efterårets store profil

- For mig er alt i orden med Szymanowski – vi har købt ham, siger Brøndbys sportschef, Per Rud, der skal betale 7,5 mio. kr. for argentineren

Brøndby har endnu ikke endeligt bekræftet købet af efterårets store profil Alexander Szymanowski, men det hele er så godt som på plads.

Den nuværende lejeaftale veksles til en permanent aftale i løbet af ganske få dage.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger skal Brøndby betale 7,5 mio. kr. til Recreativo de Huelva for at købe argentineren fri af sin kontrakt med den spanske klub.

Brøndby vil bruge millioner på ny stjerne



Brøndby-boss: Vi agerer ikke vildt og voldsomt

- For mig er alt i orden i forbindelse med den handel. Der mangler kun ganske få formaliteter i papirarbejdet. Det bliver ordnet en af de nærmeste dage. Huelva har også holdt ferie, siger Brøndbys sportschef Per Rud til Ekstra Bladet.

Szymanowski møder sammen med resten af Brøndby-truppen efter juleferien mandag, hvor Thomas Frank har første træning.

Allerede ugen efter rejser truppen på træningsophold i Dubai og siden en tur til Tyrkiet i februar.

Her er efterårets top- og flopspillere i Superligaen



Derfor er Brøndby på vej mod toppen