Brøndby-træner: Fokus er på fjerdepladsen

Medaljeambitionerne er gemt godt af vejen hos Brøndby-træner Thomas Frank, som kun har fokus på fjerdepladsen

Brøndbys Daniel Stenderup og Ferhan Hasani jubler efter scoringen til 3-0. (Foto: Jens Dresling)
Brøndbys Daniel Stenderup og Ferhan Hasani jubler efter scoringen til 3-0. (Foto: Jens Dresling)

En sejr på hele 4-1 hjemme over FC Nordsjælland får ikke Brøndbys cheftræner, Thomas Frank, op at ringe.

Medaljer er stadig ikke et tema for klubben, der ellers insisterende bliver ved med at følge godt med i toppen af Superligaen.

- Det eneste fokus, vi har, det er, at vi gerne vil fastholde fjerdepladsen. Det var også målet inden. Vi snakkede sågar om top-seks på et tidspunkt. For vi ville godt se, hvor vi var henne.

Thomas Frank: En fejl at droppe Stenderup

- Men det er klart, at vi lige nu gør alt for at fastholde fjerdepladsen. Det er det eneste mål, vi har. Vi vidste, at det var en vigtig kamp, fordi vi kunne slå et lille hul til FC Nordsjælland.

- Og nu har vi kun fokus på den næste kamp. Der er så mange spillemæssige ting, vi skal gøre bedre, siger Thomas Frank.

Brøndby knuser FCN og går på medaljejagt

FCN er efterladt i midten af rækken med 26 point, seks point færre end Brøndby, og søndagens Brøndby-sejr var generelt set fortjent nok, mener Thomas Frank.

- Når man vinder 4-1, så kan man ikke sige, at det ikke er fortjent. Men vi skal takke manglende kvalitet hos FC Nordsjællands angribere og en rigtig god målmand i 25 minutter af første halvleg, for der hang vi efter.

- Vi leverede en markant bedre præstation i anden halvleg, hvor vi var langt mere aggressive, og vi hang sammen som hold i presset. Vi holdt også meget bedre fast i bolden, siger Thomas Frank.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Nej Lars, dansk politik har ikke brug for dig – det er omvendt