Brøndbys stærke mand vil i bestyrelsen

Manden, der sidder på over 26 procent af aktierne i Brøndby, vil nu ind i bestyrelsen

Jan Bech Andersen vil ind i bestyrelsen (Foto: Jakob Jørgensen)
Jan Bech Andersen vil ind i bestyrelsen (Foto: Jakob Jørgensen)

Brøndbys stærke mand, storaktionær Jan Bech Andersen, vil ind i klubbens bestyrelse.

Han stiller i hvert fald op på generalforsamlingen næste torsdag.

Det afslører han overfor Ekstra Bladet.

- Hvis folk stemmer mig ind, så er det planen, at jeg skal ind i Brøndbys bestyrelse. Men jeg forventer i øvrigt, at vi melder noget ud om generalforsamlingen i løbet af et par dage, siger Jan Bech Andersen til Ekstra Bladet.

Storaktionæren sidder på 26.951.651 aktier, hvilket svarer til 26,42 procent af aktiekapitalen og stemmerne i klubben. Han er den klart største aktionær i Brøndby, men holder sig et pænt stykke under den magiske grænse på 33,33 procent i ejerandel. Hvis han passerer det tal, skal han nemlig afgive et indløsningstilbud til de øvrige aktionærer.

Se også: Aldo i modvind i Brøndby



Se også: Brøndby henter tidligere Barca-træner



Aldo Petersen er i centrum i en ny ballade i Brøndby. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Magtkampen i Brøndby

Shippingmanden Jan Bech Andersen er 46 år og har skabt sin formue i shipping-branchen med fase base i London som udlandsdansker.

Forventer du Aldo Petersen fortsætter som formand for bestyrelsen?
- Det kan jeg ikke sige noget om. Det er ikke mig alene, der bestemmer. Klubben har 25.000 andre aktionærer.

Der går rygter om, at Thorleif Krarup og Jim Stjerne Hansen kan være på vej ind i bestyrelsen. Er det korrekt?
- Der er endnu ikke noget, vi kan bekræfte. Derfor er det gætværk og rygter, det du nævner. Og det vil jeg ikke forholde mig til på nuværende tidspunkt. Vi må vente til klubben kommer med en officiel udmelding senere på ugen, siger Jan Bech Andersen.

Han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at uddybe, hvorfor han vil træde ind i Brøndby bestyrelse, hvor han - hvis han vælges - nu får direkte indflydelse på beslutningerne i klubben, der sidste år kom ud med 39,6 mio. kr. i underskud.

Se også: Seks Brøndby-direktører er stoppet siden Bjerregaard



Se også: Brøndby-boss: Vi agerer ikke vildt og voldsomt



Aldo Petersen er i centrum i en ny ballade i Brøndby. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Magtkampen i Brøndby

0 kommentarer
Vis kommentarer