'Han vil være en ideel Brøndby-formand'

Thorleif Krarup har ingen erfaring med at lede en fodboldklub. Alligevel vil han være et godt bud på en ny formand i Brøndby

Tidligere koncernchef i Nordea, Thorleif Krarup. (Arkivfoto: Jens Dige)
Tidligere koncernchef i Nordea, Thorleif Krarup. (Arkivfoto: Jens Dige)

Der bliver med 100 procents sandsynlighed skiftet ud på formandsposten i Brøndby IF ved generalforsamlingen torsdag.

Spørgsmålet er så, på hvor mange pladser i den syv mand-store bestyrelse, der skiftes ud på, og hvem der i så fald skal sidde for enden af bordenden.

Onsdag nåede den tidligere Nordea-formand Thorleif Krarup at blive udnævnt som formand her i Ekstra Bladet, inden han senere dementerede over for TV 2 Sporten.

Men den pensionerede erhvervsmand ville nu være fin at have som formand for Brøndby, siger Morten W. Langer, der er redaktør hos Økonomisk Ugebrev, til Ekstra Bladet.

- Det første skridt for den nye bestyrelse vil være at få fat i en ny hovedsponsor, så de kan få styr på økonomien. Og det vil være lettere for dem, hvis Thorleif Krarup er formand, siger Langer og uddyber:

- Han tilhører fortsat topeliten i dansk erhversliv, og han vil signalere tillid, troværdighed og tyngde, siger han men løfter lige pegefingeren en anelse ved Krarup.

Aldo Petersen til træning i Brøndby i starten af året (Foto: Mogens Flindt) Sport og Spil Brøndby var en rumraket, men Aldo nåede ikke til månen

- Jeg ved jo ikke, hvad han ved om fodbold. Skal man drive en fodboldforretning, så er det vigtigt, at man også ved noget om økonomien i en klub. Har han en bestyrelse med sig, der er anderledes erfaren, er det ikke sikkert, det er et problem, siger han.

Se også: Derfor røg Aldo ud: To mand kostede jobbet



Se også: Bøddel takker offer: Aldo var visionær

Morten W. Langer er overrasket over den tumult, der hærger i superligaklubben mindre end et år efter generalforsamlingen, hvor Aldo Petersen blev indsat som ny formand for bestyrelsen.

- Jeg havde et indtryk af, at det var en ret homogen ejergruppe - at Aldo, Jan Bech Andersen (storaktionær, red.) og de andre større aktionærer var enige om, hvad der skulle foregå. Man kan jo kun udlægge det som om nogen er utilfredse med den måde, tingene er blevet kørt på, siger han.

- Når man skifter ud, så gør man det jo for at gøre tingene anderledes. Det kan både være på grund af økonomien eller tilliden, siger han og henviser til førstnævnte, hvor Brøndby IF netop er kommet ud med et forventet underskud på 40 millioner kroner næste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer