Her er Brøndby-bestyrelsens sværeste udfordringer

Der venter den kommende Brøndby-bestyrelse svære udfordringer, hvis klubben skal give overskud igen

Brøndbys storaktionær, Jan Bech Andersen, har sat sit eget hold. Nu skal generalforsamlingen afgøre, om hele hans nye hold bliver valgt. Der er udfordringer nok at tage sig til. (Foto: Jakob Jørgensen)
Brøndbys storaktionær, Jan Bech Andersen, har sat sit eget hold. Nu skal generalforsamlingen afgøre, om hele hans nye hold bliver valgt. Der er udfordringer nok at tage sig til. (Foto: Jakob Jørgensen)

Når den nye bestyrelse i Brøndby vælges på torsdag, står den overfor en række svære udfordringer som skal løses. Her er fem af dem:

1. Finde hovedsponsor
Brøndby har siden 2009 været uden hovedsponsor. Dengang stoppede Jesper 'Kasi' Nielsen i utide og betalte sig ud af aftalen, der løb flere år. Brøndbys udfordringer har været, at klubben har haft en stor sportslig nedtur sammenholdt med, at klubben værdisætter hovedsponsoratet meget højt.

Klubben forventer mindst 10 mio. kr. om året for en hovedsponsor. Flere har været i forhandlinger med klubben, men ingen har bidt på krogen, fordi der nu også er usikkerhed om, Brøndby bliver vist på tv fra 2015. Klubben står i hvert fald uden for tv-aftalen. Brøndby har hyret et firma, der skal hjælpe med at skaffe en hovedsponsor. Klubben har budgetteret med en hovedsponsoraftale fra efteråret.

Se også: Aldo Petersen færdig i Brøndby: Ekspert revser ledelsen

2. Få en markant forbedret tv-aftale
Aldo er ude, men er det nok til at komme tilbage i folden hos de 11 øvrige klubber i en fremtidig tv-aftale? For kommunikations- og marketingchef Anders Bay er i sandhed også en rød klud i ansigtet på alle de øvrige klubber.

Hvis ikke Brøndby kan finde en ny tv-partner, skal klubben komme krybende tilbage til de øvrige klubber for at komme tilbage i TV-varmen. Brøndby fik i sidste sæson 20 mio. kr., men forventer det beløb forbedres markant i fremtiden.

Se også: Brøndbys vanvidsforslag: 10 klubber mister millioner

3. Tjene penge
Hvad er i grunden forretningsmodelen i Brøndby? Hvordan skal Brøndby tjene penge i fremtiden? Den nuværende bestyrelse har ikke formået at give svaret.

Brøndby har reelt ikke siden 2006, hvor de solgte Daniel Agger og Johan Elmander, præsteret et plus på bundlinjen. Der var godt nok et overskud på 2,1 mio. kr. i 2009, men det var udelukkende fordi Jesper Kasi Nielsen betalte 53,6 mio. kr. for at slippe ud af sit sponsorat. Siden har klubben haft svimlende underskud.

Se også: Brøndby og FCK i total tv-krig

4.Troværdige meldinger
Da Aldo Petersen tiltrådte som formand 10. juni 2013 lød meldingen: Vi skal holde, hvad vi lover. Økonomisk ansvarlighed går forud for forventningerne om at vinde kampe. Men sådan blev virkeligheden slet ikke.

Forventningerne til sidste år var et minus på ni mio. kr. - det endte med 39,6 mio. kr. og blev forklaret med, at investeringer var nødvendige. Men det er ikke kun i 2013, at Brøndby har været utroværdige i meldingerne til offentligheden. Hvert år har klubbens forventninger til årsregnskabet

5. Sælge spillere for 12 mio. kr.
Hvis Brøndby i 2014 skal ud med et minus mellem 35-45 mio. kr. skal klubben samtidig have et transferoverskud på 12 mio. kr. Det er en stor udfordring, fordi det ikke kun handler om at sælge spillere til sommer.

Der skal også købes erstatninger. Det er forventet, at de sælger Simon Makienok til sommer. Men det betyder, at Brøndby vil være tvunget til at købe en ny angriber. Og den type spids, der kan bringe Brøndby helt mod toppen, er dyr.

0 kommentarer
Vis kommentarer