Derfor var Boulahrouz på bænken

At Boulahrouz måtte se med fra bænken var udelukkende for at spare ham til mandagens kamp mod AGF

Khalid Boulahrouz måtte se kampen mod SønderjyskE fra bænken. (Foto: Lars Poulsen)
Khalid Boulahrouz måtte se kampen mod SønderjyskE fra bænken. (Foto: Lars Poulsen)

BRØNDBY (Ekstra Bladet) Khalid Boulahrouz fik en flyvende start på sin karriere i dansk fodbold sidste efterår, da han stabilserede det før så hullede Brøndby-forsvar.

Men siden afslutningen på efterårssæsonen er det ikke blevet til mange minutter for den rutinerede hollænder, der er rendt ind i den ene skade efter den anden

I søndags var han for første gang med i startopstillingen efter sit skadeshelvede. Derfor var det lidt af en overraskelse, at han måtte se med fra bænken i fredagens 3-1 hjemmesejr over SønderjyskE.

Men bænkepladsen havde en helt klar årsag, fortalte Brøndby-træner Thomas Frank.

- Det var en klar risikokalkule. Han var fit og kunne sagtens spille i dag, men så var vi nervøse for, at han ikke kunne spille på mandag, forklarede Thomas Frank og fortsætter.

- Han kunne nok godt have spillet alle tre kampe, men så vidste vi, at der var en større chance for, at han blev skadet. Han spiller på mandag,

Thomas Frank var godt tilfreds med indsatsen over hele kampen, men erkender også, at det blev lidt for spændende til sidst

- Vi blev rystede efter 2-1 målet. Indtil da har vi godt styr på det. Men lige pludselig stopper vores pasningsspil med at fungere, og vi taber duellerne.

Selv om sejren betyder, at holdet igen nærmer sig de andre tophold, har Thomas Frank ikke tænkt sig at stikke blår i øjnene på sine spillere. Medaljerne er nemlig stadig langt væk.

- Vi går efter fjerdepladsen. Vi slider lidt med vores spil lige nu, så det ville dumt at forvente, at vi får medaljer. Det er vigtigt, at vi tager den fjerdeplads og kvalificerer os til Europa, sagde han.

0 kommentarer
Vis kommentarer