Brøndby-træner: AGF lider i øjeblikket

AGF er et såret dyr, men Thomas Frank har alligevel stor respekt for de hvide fra Fredensvang

Brøndby har vundet tre af sine seneste fire kampe, mens AGF har tabt fem i træk.

Dermed er det ikke svært at få øje på, hvem der er favoritter til morgendagens opgør i Aarhus. Men en såret kriger er som bekendt en farlig kriger, og det er også sådan, Brøndby-træner Thomas Frank ser på nedrykningstruede AGF.

- AGF lider i øjeblikket, og det ønsker man jo ikke for ens kollegaer. Vi ved alle sammen, hvilket tryk man kan komme under - ikke mindst i den klub.

- Jeg ved, at de arbejder hårdt og målrettet med tingene, men når man har tabt fem i træk uden at score, så er det klart, at man er ramt. Omvendt så er det også bare sådan i fodboldverdenen, at nogle gange er det dem, der er såret allermest, som er de farligste, siger Thomas Frank til brondby.com og tilføjer:

Brøndby banker SønderjyskE 3-1

TV: Dramatik og 4 mål i BIF-sejr

- De har måske ikke så meget fasthed i holdet lige nu, men omvendt vil de gå gennem ild og vand for at komme tilbage på sporet. De vil kæmpe hårdt, de vil investere alt, og derfor bliver det en voldsom svær kamp for os. Vi kommer til at skulle åbne en meget svær modstander, som har alt at vinde.

Der er kickoff i morgen klokken 17.00.

0 kommentarer
Vis kommentarer