Dommer: FCV blev ikke snydt

- Efter at have set episoden igen, er det korrekt, at scoringen blev annulleret, siger dommer Kenn Hansen

Kenn Hansen. (Arkivfoto: René Schütze)
Kenn Hansen. (Arkivfoto: René Schütze)

BRØNDBY (Ekstra Bladet): Superligadommer Kenn Hansen har de seneste to runder kastet håndklædet i ringen, når han er blevet konfronteret med kendelserne efter kampen.

Han har lagt sig fladt ned både, da OB blev snydt for et mål mod FCN og AGF ikke fik straffespark, da Dario Dumic tog den med hånden.

Men søndag aften var han glad for, han stod ved endnu en kontroversiel kendelse.

Jean Claude Bozga scorede til 3-1, men scoringen blev underkendt for offside. Siden fik Brøndby udlignet til 2-2.

Núñez-reducering for Brøndby

Nuñez reducerer for BIF: 1-2

Umiddelbart virkede det som en forkert kendelse, fordi bolden kom fra Martin Ørnskov, da Bozga scorede tæt under mål.

- Dennis Sørensen skyder, bolden rammer Martin Ørnskov, der med knæet sender den videre til Bozga. Det er ikke en forsætlig handling, Ørnskov foretager. Derfor er det korrekt at dømme offside i den situation, forklarer Kenn Hansen efterfølgende.

Superstart af FCV

1-0: FCV får superstart i Brøndby

Der var ellers stor utilfredshed i FCV-lejren med kendelsen. Flere spillere følte sig bortdømt, fordi scoringen blev underkendt

- Vi følte klart, vi skulle have haft det mål, da Bozga scorer, sagde Morten Bertolt.

Ove Pedersen kommenterer aldrig på dommernes præstationer. Til gengæld sagde han:

- Det er jo bare ærgerligt!

0 kommentarer
Vis kommentarer