Brugerne: Kahlenberg er forårets bedste

Brugerne af tipsbladet.dk har peget på Thomas Kahlenberg som forårets bedste spiller i Superligaen.

(Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)

På fredag bliver Forårets Profil i Superligaen kåret officielt, når ligaens 12 trænere peger på den spiller, der ser som den bedste i løbet af forårssæsonen i en af dansk fodbolds mest traditionsrige priser.

Som optakt til den traditionsrige kåring har tipsbladet.dk i de seneste dage bedt læserne om at pege på deres bud på forårets bedste i en afstemning blandt nogle af de spillere, der har markeret sig bedst.

Vilde comebackplaner: Bjerregaard vil tilbage til Brøndby

Og afstemningen efterlader ingen tvivl: Står det til brugerne af tipsbladet.dk, er Thomas Kahlenberg forårets bedste spiller i Superligaen. Om der har været mange Brøndby-fans forbi tipsbladet.dk må stå hen i det uvisse, men klart er det i hvert fald, at Kahlenberg har modtaget hele 33 procent af stemmerne.

På andenpladsen finder vi AaB's Kasper Kusk, mens Lukas Spalvis fra den mesterholdet indtager tredjepladsen.

Brøndby: Der skal flere penge til

Der har været markant interesse for afstemningen, idet næsten 5.000 brugere har afgivet deres bud på Forårets Profil.

Afstemningens top tre er som følger:

1. Thomas Kahlenberg, Brøndby: 1.643 stemmer (33 procent)
2. Kasper Kusk, AaB: 791 stemmer (16 procent)
3. Lukas Spalvis, AaB: 434 stemmer (9 procent)



Hele afstemningens resultat kan ses her.

Det store spørgsmål er nu, hvem Superliga-trænerne har peget på som Forårets Profil. Traditionen tro skal de 12 trænere afgive fem, fire, tre, to og ét point til de fem spillere, de mener har været forårssæsonens bedste i Superligaen.

I efteråret blev AaB's Kasper Kusk kåret som Efterårets Profil i Superligaen, mens daværende Esbjerg-målmand Lukas Hradecky blev udnævnt til Forårets Profil i 2013.