Det er meget usikkert om Kenneth Zohore fortsætter i Brøndby efter denne sæson.
Den 19-årige angriber er lejet i Fiorentina, men Brøndby har fået en købsoption på ham.
En frikøbsklausul, der ifølge Ekstra Bladets oplysninger ligger i omegnen af to mio. euro (15 mio. kr.).
Thomas Frank hylder unge Brøndby-folkMen det står allerede nu fast, at Brøndby ikke udnytter den option. Klubben er slet ikke parat til at betale den pris for angriberen.
- Bolden ligger lige nu hos Fiorentina. Der skal ske noget fra italienernes side. Hvis det ikke bliver tilfældet, stopper Kenneth hos os til sommer, siger Per Ruud til Ekstra Bladet.
- Vi er meget interesserede i at beholde Kenneth i Brøndby, men det bliver på andre præmisser end dem, som Fiorentina allerede har præsenteret os for, tilføjer Per Rud.
Tilfreds Thorup: Et super godt udgangspunktSagt mere firkanten: Prisen for angriberen er alt, alt for høj til, at Brøndby vil købe ham fri.
Kenneth Zohore var ikke med, da Brøndby søndag spillede Viasat Cup i Brøndby Hallen. Men han er med mandag, når Brøndby starter træningen frem mod forårssæsonen.