Ekspert: Gå konkurs, Brøndby

Økonomisk ekspert er ikke i tvivl. Brøndby skal gøre som Allan K. Pedersen foreslår og erklære sig konkurs

Det giver god mening, hvis Brøndby erklærer sig konkurs. Det mener chefredaktøren fra Økonomisk Ugebrev, Morten W. Langer, som følger situationen i den kriseramte fodboldklub.

Dermed bakker han op om FC Nordsjælland-ejer Allan K. Pedersens kontroversielle udmeldinger i debatprogrammet 'Fodbold Uden Filter', hvor han sagde, at Brøndby bør gå konkurs og starte forfra.

- Det er en realistisk og farbar vej at gå for en klub i Brøndbys situation. Spørgsmålet er jo, om det er attraktivt at hente 60 millioner kroner i en aktieemission og så brænde de 47 millioner af på at betale gammel gæld og feriepenge. Så står de tilbage med 10-12 millioner kroner, som ikke rækker ret langt.

- Derfor kan man godt argumentere for, at det Allan K. Pedersen foreslår er det rigtige at gøre. Selvom man kan diskutere, hvorvidt det er forretningsetisk, siger Morten W. Langer.

Se også: Vred BIF-direktør: Koncentrer dig om egen konkurs



Se også: FCN-boss: Derfor langer jeg ud efter Brøndby

Kan Allan K. Pedersen have en skjult agenda, når han stiller sig frem og siger de her ting?
- Jeg tror ikke, det ville være en fordel for FC Nordsjælland, hvis Brøndby går konkurs. Brøndby er en stor klub, der er med til at brande Superligaen, de har mange tilskuere, og det er da en fordel med lokalopgør i københavnsområdet, svarer Langer, der samtidig ikke er af den opfattelse, at virakken omkring udtalelserne er skadelig for Brøndbys igangværende aktieemission.

- Snarere tværtimod. Jeg tror, det kan få en positiv effekt. Det skaber mere opmærksomhed omkring aktieemissionen og kan åbne øjnene op for mulige interessenter, der gerne vil støtte Brøndby.

Også Flemming Østergaard, den tidligere bestyrelsesformand fra FC København, har udtalt, at han synes, Brøndby ville være bedst tjent med at kaste håndklædet i ringen og bygge klubben op fra ny.

Se også: Don Ø blander sig: Lad Brøndby gå konkurs



Se også: Kommentar: FCN’s bulldog bider skævt



Se også: FCN-boss: Gabende dårlige Brøndby bør gå konkurs

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen